Skip to content
studyjob.ai
Praktik · Copenhagen Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark

Universitetspraktikant til kommunikation

Greenpeace Danmark
Dansk påkrævetFærre end 25 ansøgere på LinkedIn

Opslaget

som slået op på LinkedIn

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med kommunikation og digitale medier og samtidig være med til at gøre en forskel i en uafhængig NGO, hvor du kan blive en del af et kampagneteam? Har du flair for formidling, og kan du skrive artikler og lave opslag, som fænger? Så er det måske dig, der skal være Greenpeaces kommunikationspraktikant i forårssemestret 2027.

Hos Greenpeace bliver du en del af en kreativ arbejdsplads med en flad struktur. Vi er et hold af medarbejdere og frivillige med en stor passion for miljøet, klimaet og den grønne omstilling, og vi sætter pris på alles input.

Vi tilbyder

  • En enestående chance for at bidrage til Danmarks grønne omstilling
  • Mulighed for at indgå i internationale projekter
  • Et positivt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • En kreativ arbejdsplads med højt til loftet
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og -opgaver

Mulige arbejdsopgaver

  • Researche og skrive blogindlæg/artikler
  • Understøtte det eksterne medie-arbejde
  • Digital kommunikation
  • Content creation til SoMe
  • Oversætte tekster fra vores globale teams
  • Influencer-samarbejder

Det er muligt at tilpasse dit praktikforløb individuelt i forhold til dine interesser og din studieretning, men generelt kan du forvente at skulle deltage i kampagnearbejdet på vores primære kampagner i Danmark, som er landbrug og klima.

Om dig

Vi ser gerne, at du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, f.eks. indenfor kommunikation, journalistik, marketing eller anden relevant uddannelse. Vi forventer desuden, at du kan kommunikere fejlfrit på skriftlig dansk. Derudover er gåpåmod, højt humør samt en interesse for klima og miljø et kæmpe plus.

Praktisk info

Praktikken er ulønnet. Praktikperioden ligger i forårssemestret og løber som udgangspunkt over 5-6 måneder. Vi er fleksible i forhold til start- og slutdato, timetal m.m., så praktikperioden kan tilpasses dit studie.

Ansøgningsfrist

Lyder det som noget for dig? Så send os dit CV og en motiveret ansøgning. Vi vil invitere til samtaler løbende. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte kommunikations- og presseansvarlig, Rikke Agerbæk på [email on the original posting] eller 24214530

Vi glæder os til at høre fra dig! P.S.: Læs her, hvordan en af vores tidligere universitetspraktikanter oplevede forløbet.

Who this job is for