Intern Salgschef til Reflections Copenhagen
Reflections CopenhagenOpslaget
som slået op på LinkedInReflections Copenhagen søger en Intern Salgschef per 1. Januar 2027
Reflections Copenhagen er et dansk designhus, der skaber luksusinteriør med krystal som omdrejningspunkt. Siden brandet blev grundlagt i 2015, har vi formgivet håndlavede objekter, der fanger lyset og fylder rummet med farvede refleksioner. Hvert stykke er skabt i et samspil mellem kunstnerisk vision og håndværk, hvor farve, form og lys går op i en højere enhed. Krystallen er vores kerne, men universet rummer også porcelæn og spejle, der deler samme designsprog og samme krav til kvalitet.
I dag findes vores kollektioner hos udvalgte forhandlere i hele verden. Vi er en lille, ejerledet virksomhed i København NV med internationale ambitioner, korte beslutningsveje og en klar retning.
Som intern salgschef skal du koordinere vores salgsaktiviteter, supportere og lede salgsteamet, udarbejde salgsrapporter, håndtere kundehenvendelser og sikre kommunikationen mellem salg og resten af virksomheden. Du bliver bindeleddet mellem ledelse, salgsteam, agenter, kunder, produktion og logistik. Kort sagt får du ansvar for, at salget kører effektivt i hverdagen
Rollen kombinerer koordinering, struktur og tal.
Dine opgaver
- Daglig ledelse og koordinering af et lille in-house salgsteam der står for meget af den daglige dialog og kontakt med kunder og agenter
- Koordinering og opfølgning på vores agenter i Europa, USA, Asien, Mellemøsten etc, herunder målsætning, rapportering og provisionsopgørelser
- Udarbejdelse og opfølgning på salgsbudgetter, forecasts og salgsrapporter
- Overordnet ansvar for ordrehåndtering fra tilbud og ordrebekræftelse til levering og fakturering
- Koordinering med produktion og lager om leveringstider og forecasts.
- Vedligeholdelse af prislister, samhandelsbetingelser og kunde- og agentdata
- Planlægning og opfølgning på messer og salgsaktiviteter
- Løbende forbedring af salgsprocesser og værktøjer i takt med vores vækst
Vi forventer, at du
- Har erfaring med salgskoordinering, salgssupport og lignende i en global handels- eller produktvirksomhed
- Har erfaring med at lede eller koordinere andre, gerne også eksterne agenter eller distributører
- Er stærk i Excel og trives med budgetter, pivottabeller, opslag og rapportering
- Har kendskab til ordreflow, eksport og gerne Incoterms
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Er struktureret, løsningsorienteret og kan holde mange bolde i luften uden at tabe detaljerne
- Kommunikerer klart og tydeligt
Det er en fordel, hvis du
- Har erfaring fra luksus-, design- eller livsstilsbranchen
- Har arbejdet med ERP- eller CRM-systemer. Vi bruger Uniconta, så har du erfaring hermed er det ekstra plus, men ikke et krav
- Taler flere sprog end engelsk og dansk
- Er vant til at arbejde i en ejerledet virksomhed.
Vi tilbyder
En central rolle i en global designvirksomhed i vækst, med stor indflydelse på, hvordan vores salg organiseres fremover. Du får korte beslutningsveje, tæt samarbejde med ledelsen, kunder og partnere over hele verden.
Praktisk
Fuldtidsstilling. Arbejdssted: Rentemestervej 43, København NV. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Send CV til [email on the original posting] senest d. 10. november 2026. -