Skip to content
studyjob.ai
Praktik · Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark

To maskinmestre til bachelorpraktik på Amagerværket

HOFOR
Dansk opslagFærre end 25 ansøgere på LinkedIn

Opslaget

som slået op på LinkedIn

I HOFOR ser vi praktikanter som et inspirerende bidrag til virksomheden. Lige nu søger vi to engagerede bachelorpraktikanter fra maskinmesteruddannelsen, med opstart til januar og derfra tilpasset skolens praktikperiode. Vi har gode erfaringer med at tage to praktikanter ind, der ønsker at skrive opgave sammen, men det er også muligt at skrive hver for sig.

Dagligdag på Amagerværket

Du vil få din daglige gang på Amagerværket, hvor du sammen med mere end 150 engagerede kolleger sørger for, at kraftvarmeværket leverer fjernvarme og el til Københavns borgere. Som praktikant på Amagerværket indgår du i driften af Amagerværkets biomassefyrende blokanlæg, miljøanlæg samt diverse hjælpeanlæg. Du vil herudover også i perioder besøge de øvrige sektioner på Amagerværket, så du får indblik i de forskellige arbejdsopgaver på kraftværket. Du får mulighed for at afprøve og teste, meget af den læring, du har opnået igennem maskinmesteruddannelsen. Du vil blive inddraget i problemløsning af forskellige processer i samarbejde med dine ledere og kolleger.

I løbet af praktikperioden får du også indsigt i de krav og forventninger, HOFOR har til en maskinmesters viden, færdigheder og holdninger til arbejdet.

Fokus på læring og høj grad af ansvar

Vi forventer at du er i gang med at uddanne dig til maskinmester og er i slutningen af din uddannelse. Derudover forventer vi at du har gå-på-mod samt lysten til at lære nyt inden for vores mange fagområder. Du har lyst til at blive en del af en stor arbejdsplads og motiveres af at arbejde sammen med mange forskellige kolleger og samarbejdspartnere. Du er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt med at løse dem.

Dine kolleger ser frem til at byde dig velkommen

Du vil få en praktikantstilling, hvor du samarbejder med engagerede kolleger i et tværfagligt miljø. Der vil være rig mulighed for faglig sparring og læring. Praktikforløbet er ulønnet.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel

Er du klar til en spændende praktikperiode, så ser vi frem til at modtage dit CV senest d. 2. november 2026.

Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende os dit CV, hvor du gerne må uddybe din motivation for at komme i praktik hos HOFOR. Du kan få tips til at skrive CV og motivation her

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte de praktikantansvarlige, Jonas Bang Andersen, Driftsmester, på tlf. [phone on the original posting] eller Jimmi Rosenmai Pedersen, Driftsmester, på tlf. [phone on the original posting].

Send dit CV, ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Vi forventer at holde praktiksamtaler i uge 46.

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Who this job is for