Student Analyst med stærke kommunikationsevner søges til et unikt konsulenthus
Harbour Family GovernanceOpslaget
som slået op på LinkedInStudent Analyst med stærke kommunikationsevner søges til et unikt konsulenthus Hos Harbour Family Governance søger vi en Student Analyst med sans for detaljer, som har lyst til at bidrage til rådgivningsmateriale, præsentationer, kommunikation og koordinering.
Hvem er vi i Harbour Family Governance? Harbour er et førende managementkonsulenthus inden for rådgivning af familieejerskaber. Vi rådgiver til dagligt en række af Danmarks erhvervsfamilier og formuende familier om aktivt familieejerskab. Det indbefatter blandt andet at hjælpe familier med at udvikle ejerstrategier, skabe klare strukturer og roller i ejerskabet, planlægge generationsskifte, formulere formål og værdier samt arbejde strategisk med filantropi (bl.a. donationer).
Din rolle som Student Analyst
Som Student Analyst bliver du en vigtig del af hverdagen omkring vores rådgivningsarbejde og kommunikation udadtil. Du får mulighed for at bidrage til både klientmateriale, præsentationer og den eksterne kommunikation, og du vil hjælpe på tværs af teamet, hvor der er behov.
Du kommer blandt andet til at
- medvirke til udarbejdelsen af klientmateriale, baggrundsmateriale og analyser i forbindelse med vores rådgivningsprojekter
- hjælpe med markedsføring, herunder vores nyhedsbrev, LinkedIn-kampagner og anden ekstern kommunikation
- udføre research om relevante emner inden for family offices, filantropi, next gen-udvikling m.m.
- sikre at vores materiale og præsentationer altid står knivskarpt
- hjælpe teamet med ad hoc-opgaver
Hvad kan vi tilbyde? Hos os bliver du en del af et ungt team med stærke faglige profiler og et højt ambitionsniveau, hvor du får mulighed for at lære og udvikle dig hurtigt. Vi er et lille team, og du vil derfor hurtigt komme helt tæt på de opgaver, som vi sidder med til dagligt og få en unik indsigt i familieejerskab, filantropi og family offices. Derudover har vi kontor i attraktive rammer centralt i København.
Hvem er du? Du er en ansvarsfuld og fagligt ambitiøs profil, der brænder for at levere kvalitet i alt, hvad du rører ved. Vi forestiller os, at du er godt i gang med en bachelor eller i begyndelsen af din kandidat, f.eks. på CBS eller KU, og at du kan sætte hak ved, at du:
- arbejder selvstændigt, struktureret og følger dine opgaver til dørs
- er en sikker formidler på både dansk og engelsk, særligt skriftligt
- har sans for detaljer og fanger de fejl, som andre overser
- er fortrolig med PowerPoint og har blik for en god præsentation
- har kørekort og er en god bilist, da vi ofte besøger klienter uden for København. Du behøver dog ikke at have egen bil.
Praktisk
Stillingen er på ca. 10-15 timer om ugen med mulighed for at skrue op og ned. Vi tilrettelægger arbejdstiden med respekt for dit studie og dine eksamensperioder.
Vil du søge stillingen? Send dit CV sammen med en one-pager udarbejdet i PowerPoint til Senior Consultant Amanda Boll på [email on the original posting]. På din one-pager vil vi gerne høre kort om din motivation for at søge stillingen, din relevante erfaring, din studieretning og dit nuværende karaktergennemsnit.
Du er også meget velkommen til at kontakte Amanda på tlf. [phone on the original posting], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Rekrutteringsprocessen består af to samtaler. Mellem samtalerne gennemfører du en talenttest, og ved anden samtale arbejder vi med en mindre case. Der kan desuden indgå referencetjek i processen.
Vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.