Marketingpraktikant - Forår 2027
Live Nation Denmark ApSOpslaget
som slået op på LinkedInBLIV EN DEL AF LIVE NATION DANMARKS MARKETINGAFDELING
Live Nation Danmark søger en kreativ og musikelskende marketingpraktikant til foråret 2027, der brænder for content creation og sociale medier. Drømmer du om at stå bag de opslag, reels og kampagner, der får billetterne til at flyve? Og er din kamerarulle fuld af idéer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi forestiller os, at praktikken varer 4-5 måneder med opstart i februar 2027. Praktikken skal være en del af et uddannelsesforløb, da den er ulønnet og kræver, at du er SU-berettiget under hele perioden. Vi er åbne over for at tilrettelægge opgaver og ansvar, så de matcher dine faglige mål fra studiet. Den præcise opstartsdag og længde finder vi i fællesskab med den rette kandidat.
Hvad kommer du til at lave? Som marketingpraktikant hos Live Nation bliver du en del af et kreativt og energisk team, der hver dag arbejder med alt fra verdens største navne til nye, spirende talenter. Dit primære fokus bliver content og SoMe, men du kommer også til at prøve kræfter med mange andre sider af koncertmarketing.
Dine opgaver kan bl.a. inkludere:
- Idéudvikling, produktion og redigering af content til vores sociale medier – fx reels, TikToks, stories og opslag
- Planlægning af content til vores kanaler
- Planlægning og eksekvering af kampagner på sociale medier
- Udarbejdelse af pressemeddelelser
- Oprettelse af nye koncerter på vores hjemmeside
- Koordinering med venues og andre samarbejdspartnere
Hvem er du?
- Du er i gang med en relevant uddannelse (kommunikation, marketing, medier eller lignende) og skal et semester i praktik i forbindelse med studiet
- Du lever og ånder for sociale medier og har styr på, hvad der trender på fx TikTok og Instagram
- Du har erfaring med at skabe content og er fortrolig med at filme og redigere, fx i CapCut, Premiere Pro, Photoshop eller lignende
- Du er kreativ, struktureret og ikke bange for at tage fat
- Du har en stor kærlighed til livemusik og kulturoplevelser
- Du har en god pen og kan skifte mellem en skarp SoMe-tone og en mere formel pressemeddelelse
- Interesse for eller erfaring med betalt annoncering, fx i Meta, TikTok eller Snapchat Ads Manager, er et plus, men ikke et krav
Hvad kan vi tilbyde?
- Indblik i, hvordan koncerter og events markedsføres fra A-Z
- Masser af hands-on erfaring med content, kampagner og kommunikation i et dynamisk og inspirerende miljø
- Mulighed for at bygge et portfolio med content, der når ud til tusindvis af musikfans
- En afvekslende hverdag i et kreativt miljø
- Mulighed for masser af koncertoplevelser
- Frokostordning
Send din ansøgning og CV til [email on the original posting] – skriv følgende i emnefeltet “Marketingpraktikant – Foråret 2027”. Har du lavet content, du er stolt af? Så send gerne et link eller et par eksempler med. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge. Deadline for at ansøge er søndag d. 22. november 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🤩