Skip to content
studyjob.ai
Praktik · Copenhagen Metropolitan Area

Videoredaktør

Journey House
Dansk opslagFærre end 25 ansøgere på LinkedIn

Opslaget

som slået op på LinkedIn

Journey House søger praktikant til Video & Content Creation

Brænder du for videoredigering, visuel storytelling og kreativt indhold? Har du øje for den gode fortælling, og elsker du at skabe videoer, der både visuelt og kreativt skiller sig ud? Og kunne du tænke dig at arbejde med indhold for nogle af Danmarks største musikartister? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hvem er Journey House? Journey House er et kreativt artist management-selskab, der arbejder med kunstnerrepræsentation, kreativ udvikling, brandstrategi og business management. Vi arbejder blandt andet med Christopher og Malte Ebert og har en ambition om at skabe stærke visuelle identiteter, engagerende indhold og langsigtede karrierer for vores artister. Hos os går kreativitet, strategi og musik hånd i hånd. Vi arbejder tæt sammen med vores artister om alt fra idéudvikling og visuelle koncepter til produktion og digitalt indhold.

Hvem er du? Vi leder efter en kreativ person, der brænder for videoredigering og har en naturlig interesse for film, musik og sociale medier. Måske er du typen, der kan bruge timevis på at få et klip til at sidde helt rigtigt? Eller som altid har nye idéer til, hvordan en historie kan fortælles visuelt? Du har måske allerede erfaring med at producere og redigere videoer, enten professionelt, gennem din uddannelse eller på egen hånd. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten. Det vigtigste er, at du har en god visuel forståelse, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med videoredigering i DaVinci Resolve, Adobe Premiere Pro eller lignende.
  • Har en god æstetisk sans og forståelse for storytelling, timing og tempo.
  • Har interesse for short-form content og ved, hvad der fungerer på Instagram, TikTok og YouTube.
  • Er kreativ, selvstændig og ikke er bange for at komme med nye idéer.
  • Har interesse for kameraarbejde og lyst til at deltage i optagelser.
  • Er engageret, positiv og trives i en hverdag, hvor tingene nogle gange går stærkt.

Hvad kommer du til at lave? Som praktikant hos Journey House bliver du en del af vores kreative team og kommer til at arbejde tæt sammen med vores Creative Director. Dit primære fokus bliver videoredigering og postproduktion, hvor du skal være med til at forvandle vores optagelser til stærkt og engagerende indhold på tværs af sociale platforme.

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • Klipning og efterbehandling af short-form content og musikvideoer.
  • Udvælgelse og bearbejdning af videomateriale.
  • Udvikling af kreative idéer og nye contentformater.
  • Deltagelse i optagelser og produktioner.
  • Lettere kameraarbejde og mindre selvstændige produktioner.

Vi arbejder med mange forskellige typer indhold, og du får mulighed for at være med i processen fra de første idéer til det færdige resultat.

Hvad kan vi tilbyde dig? Hos Journey House får du mulighed for at udvikle dine kreative og tekniske kompetencer i tæt samarbejde med erfarne folk fra musik- og filmbranchen. Du bliver en del af et ambitiøst og kreativt miljø, hvor der er plads til at eksperimentere, afprøve idéer og udvikle din egen stil. Du får praktisk erfaring med professionelle produktioner, mulighed for at tage ansvar og indblik i, hvordan vi arbejder med at skabe visuelle universer og digitalt indhold omkring vores artister. Vi lægger vægt på, at du ikke bare skal følge med, men også have mulighed for at bidrage kreativt og sætte dit eget præg på arbejdet.

Det praktiske

  • Arbejdssted: København
  • Opstart: Efter aftale
  • Praktikperiode: Aftales nærmere

Praktikken er ulønnet og skal kunne indgå som en del af et relevant uddannelsesforløb.

Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer til samtaler, efterhånden som vi modtager dem.

Interesseret? Send os en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være en del af Journey House. Vi vil meget gerne se, hvad du kan! Vedhæft derfor gerne en portfolio, et showreel eller 2–3 videoer, du tidligere har klippet eller produceret. Send din ansøgning til info@journeyhouse.dk eller søg direkte her på LinkedIn. Vi glæder os til at høre fra dig!

Who this job is for