Praktikant til PR og strategisk kommunikation - foråret 2027
Holm Kommunikation A/SOpslaget
som slået op på LinkedInHar du flair for formidling, og kan du skrive tekster, der lever? Interesserer du dig for PR og strategisk kommunikation, og vil du være med til at skabe resultater for vores danske og internationale kunder? Så er det måske dig vi leder efter.
Vi søger praktikanter til foråret 2027. Som praktikant hos Holm Kommunikation bliver du en del af vores talentforløb Holm Komet, og du får du mulighed for at komme med ind i maskinrummet fra dag 1.
Du får værdifuld erfaring og ansvar, når du i tæt samarbejde med vores konsulenter og rådgivere er med til at skabe resultater for vores kunder.
Holm Komet
Holm Komet er vores talentforløb for ambitiøse studerende, der som led i deres studieforløb ønsker at få værdifuld erfaring i praksis ved siden af studiet. Hvad du præcist læser inden for kommunikation eller politik på din bachelor eller kandidatuddannelse er ikke afgørende – det afgørende er, at du har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af kommunikationsopgaver på tværs af kunder, brancher og kanaler og på tværs af disciplinerne PR, strategisk kommunikation og public affairs.
Holm Komet et er talentforløb, hvor du får faglige oplæg, løbende check-ins og udviklingssamtaler samt givende opgaver og ansvar i det omfang man ønsker og evner.
Som PR-praktikant hos Holm ser vi gerne, at du…
- har lyst til at prøve kræfter med PR og strategisk kommunikation
- har et skarpt analytisk blik og er god til at skrive tekster
- er nysgerrig efter at kaste dig ud i at skrive pressemeddelelser, kronikker, debatindlæg, researche og assistere vores konsulenter og rådgivere med projektledelse
- har mod på at blive kastet ud i en lang række forskellige opgaver og trives godt med korte deadlines.
Selvom vi sætter barren højt, er du altid i trygge hænder. Du vil blive udfordret, men aldrig overladt til dig selv. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære – og at du tør udfordre os og måden, Holm som bureau arbejder på. Med Holm Komet garanterer vi til gengæld et praktikforløb med højt til loftet, tårnhøje ambitioner på dine og vores vegne og masser af godt humør på kontoret.
Hvem er vi? Vi er et ambitiøst team af rådgivere med daglig gang på Nørrebro. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor vi alle har det godt med hinanden, og hvor alle bidrager til fællesskabet. Vi vægter en stærk holdindsats på tværs af bureauet, og vores rådgivning og resultater kan kun lykkes med hjælp fra vores dygtige studenter og praktikanter.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, handicap eller religion.
Det med småt
Send din ansøgning og CV til [email on the original posting]. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores praktikantansvarlige Amanda Grøntved-Grube på [email on the original posting] eller på tlf: [phone on the original posting]. Praktikperioden er fuldtid med start i janauar 2027. Der tildeles et erkendtlighedsbeløb under praktikforløbet.