Skip to content
studyjob.ai
Praktik · Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark

Kreativ praktikant søges til content creation og sociale medier

Faktor
Dansk opslagFærre end 25 ansøgere på LinkedIn

Opslaget

som slået op på LinkedIn

Er du kreativ, har du flair for digital kommunikation og elsker du at skabe indhold, der fanger opmærksomheden? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Faktor søger vi en kreativ og nysgerrig praktikant, der har lyst til at arbejde med content creation på tværs af vores digitale medier og platforme.

Vi er et ungt, uafhængigt medie, der gør klima, miljø og bæredygtighed relevant og forståeligt for helt almindelige danskere. Vi er et lille team med mange idéer og højt til loftet, hvor du får mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit eget præg på indholdet.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Dine opgaver afhænger af dine interesser og kompetencer. Du behøver altså ikke kunne det hele på forhånd.

Du kan blandt andet komme til at arbejde med

  • Artikler og webcontent: Idéudvikling, research og produktion af indhold til vores hjemmeside.
  • Grafisk design: Illustrationer, infografikker og andet visuelt indhold.
  • Foto og video: Produktion og redigering af fotoserier og videoer.
  • Sociale medier: Kreative opslag, annoncer og kampagner, der engagerer og skaber opmærksomhed.

Hvem er du?

Du læser måske multimediedesign, kommunikation, journalistik, digital konceptudvikling eller markedsføring.

Det vigtigste er, at du er kreativ, nysgerrig og har lyst til at skabe godt indhold. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og har mod på at prøve nye ting.

Erfaring med eksempelvis Canva, Adobe-programmer, WordPress eller videoredigering er en fordel, men ikke et krav.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos os bliver du en del af den kreative proces og får mulighed for at arbejde med indhold, der rent faktisk bliver udgivet.

Du får stor kreativ frihed, ansvar for egne projekter og mulighed for at opbygge en portfolio med konkrete udgivelser. Samtidig tilpasser vi så vidt muligt praktikforløbet til dine interesser og læringsmål.

Praktisk information

  • Arbejdsplads: Falkoner Allé, Frederiksberg
  • Opstart: Første kvartal 2027 (andre tidspunkter kan væremulige).
  • Varighed: Cirka 3 - 5 måneder.
  • Løn: Ulønnet praktik som del af et uddannelsesforløb.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Send os dit CV og en kort præsentation af dig selv, og hvad du særligt kunne tænke dig at arbejde med.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Who this job is for