Skip to content
studyjob.ai
Deltidsjob · København SV, Capital Region of Denmark, Denmark

Piccolo/Piccoline

Nomeco A/S
Ny i gårDansk opslagFærre end 25 ansøgere på LinkedIn25 timer/uge

Opslaget

som slået op på LinkedIn

Har du en positiv energi og er god til at skabe struktur og overblik? Trives du med at arbejde selvstændigt med mange forskellige opgaver? Så har vi jobbet til dig!

I Danmarks største medicinalgrossist, Nomeco, søger vi lige nu en piccolo/piccoline 25 timer ugentligt i en tidsbegrænset ansættelse på 1 år.

Om Nomeco

Nomeco er en dynamisk og markedsledende virksomhed, der leverer medicin og sundhedsprodukter til apoteker og sygehuse i hele landet. Vi er også en vigtig leverandør af logistikløsninger til lægemiddelindustrien. Med cirka 950 medarbejdere fordelt over hele landet, er vi en spændende arbejdsplads, og vi mangler dig!

Om rollen

Som vores piccolo/piccoline vil du få en central rolle i organisationen, hvor du vil være med til at gøre hverdagen lettere for alle. Du vil være en del af vores HRsupport team, hvor samarbejde og gensidig hjælp er i fokus. Man bliver udfordret med mange forskellige opgaver, og du får et selvstændigt ansvar. Du skal kunne håndtere at træffe beslutninger selv og kunne planlægge din tid og prioritere i de opgaver, du får i hele huset. Derudover vil du komme til at møde en masse forskellige mennesker.

Du vil have kontakt med mange kolleger, som har brug for din hjælp til at løse forskellige opgaver. Det kan være både faste daglige og ugentlige opgaver, men også opgaver hvor vi har brug for, at du hurtigt træder til for at få opgaven løst.

Du vil møde ind til en alsidig hverdag, der både indebærer administrative og fysiske opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Generelle serviceopgaver, herunder oprydning og rengøring i lokale køkkener samt vedligeholdelse af kaffemaskiner.
  • Administration og opfyldning af kontorartikler.
  • Assistere i receptionen med uddeling af låneadgangskort, registrering af gæster, samt besvare mails og opkald.
  • Arkivering og scanning af dokumenter.
  • Diverse allround opgaver, herunder marketing, events og HR-relaterede opgaver.
  • Ad-hoc opgaver efter behov.

Hvem søger vi?

Vi søger en person, der kan arbejde 25 timer om ugen, med mulighed for flere timer i ferieperioder. Du er ideel til stillingen, hvis du for eksempel planlægger et sabbatår og ønsker at udvikle dine kompetencer i en dynamisk virksomhed. Du er god til at kommunikere med forskellige mennesker og er ivrig efter at hjælpe, hvor der er behov. Du arbejder selvstændigt, men er ikke bange for at spørge om hjælp, når det er nødvendigt. Ansvarsbevidsthed, mødestabilitet og pålidelighed er nøgleord for dig. Kørekort er en fordel.

Praktisk information

Arbejdsstedet er på vores kontor i Sydhavnen, lige ved metrostationen på Mozarts Plads. Arbejdstiden er hverdage fra kl. 7.30-12.30. Opstart er 25. januar 2027, og ansættelsen kræver en ren straffeattest.

Som medarbejder hos Nomeco får du adgang til en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter som biografture, comedy, rundvisninger og meget mere. Vores kantine tilbyder mad til fordelagtige priser.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til Associate Manager, HR-support Anja Kemner på [email on the original posting]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Who this job is for