Skip to content
studyjob.ai
Praktik · Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark

Praktikant søges til Skiberg Rejser

Skiberg Rejser
Dansk påkrævetFærre end 25 ansøgere på LinkedIn

Opslaget

som slået op på LinkedIn

Vil du være med til at udvikle Skiberg Rejser og få erfaring med marketing, kommunikation og forretningsudvikling?

Skiberg Rejser er et dansk skirejsebureau grundlagt af tidligere skiinstruktører og skiguider med mange års erfaring fra de franske alper. Med afsæt i vores indgående lokalkendskab specialiserer vi os i nøje udvalgte skirejser, hvor kvalitet, personlig rådgivning og unikke oplevelser er i centrum. I takt med virksomhedens fortsatte udvikling søger vi en ambitiøs praktikant, der ønsker at få bred erfaring inden for marketing, kommunikation og forretningsudvikling i en dynamisk virksomhed.

Dine arbejdsområder

Som praktikant hos Skiberg Rejser vil du blandt andet få mulighed for at arbejde med:

  • Marketing og sociale medier
  • Udarbejdelse af indhold til digitale platforme
  • Samarbejde med hoteller, chaleter og lokale partnere i Alperne
  • Kundekommunikation og kundeservice
  • Indhold, optimering og udvikling af hjemmeside
  • Forretningsudvikling og løbende driftsopgaver

Da vi er et mindre team, vil du få en central rolle i virksomheden og mulighed for at tage ansvar fra første dag.

Vi forestiller os, at du

  • Har interesse for rejsebranchen, ski og turisme
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er initiativrig og engageret
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Behersker dansk flydende
  • Kan kommunikere professionelt på engelsk

Kendskab til fransk vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder

En spændende praktikstilling med mulighed for at få praktisk erfaring på tværs af flere forretningsområder i en virksomhed med høje ambitioner. Du bliver en del af et engageret team med kontor på Højbro Plads i hjertet af København, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Herudover tilbyder vi moderne kontorfaciliteter, frokostordning og et inspirerende arbejdsmiljø med stor frihed under ansvar. For den rette kandidat kan praktikforløbet føre til en fastansættelse i takt med virksomhedens fortsatte vækst.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Send din ansøgning til [email on the original posting]

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på: [email on the original posting] [phone on the original posting]

Skiberg Rejser

Vi rejser for det unikke

Who this job is for