Juniorkonsulent (kommunikation)
Mobilize Strategy ConsultingOpslaget
som slået op på LinkedInStudentermedhjælper med interesse for kommunikation søges!
Brænder du for kommunikation? Og er du nysgerrig på, hvordan en konsulentvirksomhed bedst muligt skal kommunikere fagligt indhold til omverden? Så er det dig, vi søger!
Din rolle som projektmedarbejder
Du vil som projektmedarbejder indgå i et team bestående af andre studerende, men du vil være den primære person med kommunikationsopgaver. Din rolle består i at have det store overblik over kommunikationen på vores forskellige platforme. Du har løbende kontakt med kollegaer, der skal have hjælp til visuelle og sproglige aspekter af kommunikation. Som content creator spænder dine opgaver bredt, og dine ansvarsområder vil bl.a. dække over:
- Produktion af nyhedsbrev hver måned
- Deling af ugentlige LinkedIn-opslag
- Ansvarlig for vores hjemmeside inkl. vores publikationer af podcasts, artikler, bøger og aktuelle forløb
- Tilrettelæggelse af podcast dvs. redigering, manuskript og optagelse
- Diverse sproglige og visuelle opgaver
Hvem er du? Du er i gang med en relevant uddannelse inden for handel/kommunikation/markedsføring. Du har mindst 2 år tilbage af dit studie, da vi forventer, at du kan varetage stillingen i en længere periode. Du har interesse for kommunikation og sproglige og visuelle virkemidler. Det er en fordel, hvis du har en form for virksomhedsforståelse, hvad end det handler om organisering, ledelse eller strategi.
Vigtigst af alt: Du er pålidelig, selvstændig og ser værdien i at bidrage positivt til vores faglige og sociale fællesskab!
Hvem er vi? Mobilize er et værdibaseret og medarbejderejet strategihus med masser af plads til faglig fordybelse og udvikling. Vi er en organisation med en flad ledelsesstruktur, hvor hver enkelt medarbejders stemme bliver hørt og taget i betragtning på lige fod uanset om man er partner eller projektmedarbejder. Vi hjælper mennesker, organisationer og samfund med at mobilisere og udfolde deres strategiske potentialer. Det motiverer os at gøre en forskel for det samfund vi er en del af – og den forskel skal du have lyst til at tage del i. Du kan læse mere om os på: mobilize-nordic.com.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen med høj fleksibilitet. Lønnen starter på 145 kr. i timen og stiger årligt.
Fortæl os din historie og hvad du vil bidrage med hos os. Upload ansøgning og CV på vores hjemmeside senest d. 19. oktober. Vi afholder samtaler løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Mobilize som arbejdsplads, kan du kontakte Malene Laursen: Tlf.: [phone on the original posting] / Mail: [email on the original posting]